De specifikke vilkår, der gælder for dit abonnement hos Dit Digitale Kontor.
Senest opdateret: 23. august 2026
Disse abonnementsbetingelser regulerer pris, betaling, abonnementsperiode og opsigelse, og skal læses sammen med Dit Digitale Kontors handelsbetingelser.
Leverandør:
Dit Digitale Kontor ApS
CVR-nummer: 46620623
Adresse: Slettebjerget 124, 3400 Hillerød
E-mail: info@ditdigitalekontor.dk
Telefon: 53 79 87 45
Kunden: Den erhvervsdrivende virksomhed, der indgår abonnementsaftale med Dit Digitale Kontor ApS.
Alle priser er angivet ekskl. 25 % dansk moms, medmindre andet er oplyst.
Den pris, kunden accepterer ved tilmelding, er den gældende abonnementspris ved aftalens indgåelse.
Nye kunder får adgang til tjenesten gratis i de første 5 dage efter tilmelding.
Ved tilmelding registreres betalingsoplysninger, men der foretages ikke betaling i prøveperioden.
Hvis kunden ikke opsiger abonnementet inden prøveperiodens udløb, overgår abonnementet automatisk til et betalt, løbende abonnement til den gældende abonnementspris.
Første betaling foretages på 6. dagen efter tilmelding.
Betaling sker via en af Dit Digitale Kontor valgt ekstern betalingsformidler og trækkes automatisk månedligt forud fra det betalingsmiddel, kunden har tilmeldt. Ved tilmelding til automatisk betaling accepterer kunden, at de nødvendige betalingsoplysninger anvendes til løbende debitering.
Hvis et betalingskort udløber eller ikke længere kan anvendes, kan Dit Digitale Kontor sende kunden en e-mail med et link til opdatering af betalingsoplysninger.
Efter tilmelding og ved hver gennemført betaling sendes en kvittering til den e-mailadresse, der er tilknyttet abonnementet.
Hvis en betaling ikke kan gennemføres, kan Dit Digitale Kontor kontakte kunden med henblik på at få betalingen gennemført. Ved manglende betaling forbeholder Dit Digitale Kontor sig retten til at suspendere kundens adgang til tjenesten, indtil fuld betaling er modtaget.
Dit Digitale Kontor er berettiget til at opkræve rykkergebyrer samt morarenter i overensstemmelse med rentelovens regler for erhvervsdrivende. Dit Digitale Kontor kan desuden opsige aftalen ved væsentlig misligholdelse i overensstemmelse med disse betingelser og de almindelige handelsbetingelser.
Abonnementet er løbende og opdelt i perioder på én måned. Der betales forud for hver abonnementsperiode.
Så længe abonnementet ikke er opsagt, foretages automatisk betaling ved begyndelsen af hver ny abonnementsperiode.
Kunden kan til enhver tid opsige abonnementet ved at kontakte Dit Digitale Kontor på e-mail: info@ditdigitalekontor.dk.
Opsigelsen skal være modtaget senest 8 dage før den næste planlagte betaling. Opsigelsen træder i kraft ved udløbet af den allerede betalte abonnementsperiode.
Dit Digitale Kontor bekræfter opsigelsen skriftligt.
Dit Digitale Kontor kan opsige abonnementet med 1 måneds varsel.
Ved væsentlig misligholdelse fra kundens side kan Dit Digitale Kontor ophæve aftalen med øjeblikkelig virkning.
Betaling for en påbegyndt abonnementsperiode refunderes som udgangspunkt ikke.
Hvis Dit Digitale Kontor undtagelsesvist tilbyder en refundering, sker dette efter konkret aftale mellem parterne.
Dit Digitale Kontor kan ændre abonnementsprisen. Prisændringer varsles skriftligt via e-mail med mindst 30 dages varsel.
Hvis kunden ikke ønsker at fortsætte abonnementet på den nye pris, kan kunden opsige abonnementet inden prisændringen træder i kraft. Fortsat brug af tjenesten efter prisændringens ikrafttræden anses som accept af den nye pris.
Dit Digitale Kontor kan ændre disse abonnementsbetingelser med 30 dages varsel. Kunden orienteres om ændringer via e-mail. Fortsat brug af tjenesten efter varselsperiodens udløb anses som accept af de ændrede abonnementsbetingelser.
Disse abonnementsbetingelser regulerer de økonomiske og løbende forhold omkring kundens abonnement. For øvrige forhold vedrørende tjenesten gælder Dit Digitale Kontors handelsbetingelser.
Hvis der er en direkte modstrid mellem abonnementsbetingelserne og handelsbetingelserne vedrørende pris, betaling eller opsigelse, gælder abonnementsbetingelserne.
Ved spørgsmål vedrørende abonnement, betaling eller opsigelse kan Dit Digitale Kontor kontaktes på:
Dit Digitale Kontor ApS
E-mail: info@ditdigitalekontor.dk
Telefon: 53 79 87 45